2019-12-05 : Page 1


Motorrad Denmark December 05, 2019 00:00





In this issue of Motorrad Denmark : Nogenlunde sådan må det have lydt, da ingeniører hos mc-producenter
verden over brainstormede, inden de kastede sig over udviklingen
af det, vi i dag kender som 2020-årgangen af motorcykler.
Ducati slår effektloftet af power naked-klassen med deres Streetfighter
V4, der yder 208 hk. Lidt færre heste, men en del flere newton
meter kommer der ud af konkurrenten, Kawasaki’s Z H2. Beskedent
angivet yder den 200 hk, men den trykladede 1000-kubikker får
asfalten til at slå folder, når den afleverer sit moment, der topper med
137 Nm. Her kan man tale om grøn transport, der er lidt mere festlig
end at stå som sild i en tønde i en førerløs metrovogn.
At hestekræfter stadig er interessante for nogle af os, sås med al
tænkelig tydelighed, da Honda præsenterede deres længe ventede,
nye Fireblade i forbindelse med EICMA-udstillingen i Milano. 217 hk
præsterer den nyudviklede 1000’er, og om det var ydelsen eller det
MotoGP-inspirerede design, der trak, er ikke til at vide. Men efter
præsentationen flokkedes verdenspressen om 2020-nyheden på scenen med en iver, som næppe er set magen, siden der sidst var edderdunsdyner på tilbud hos Jysk.
Vi drages altså stadig af køretøjer med store muskler, fascineres af
ingeniørkunsten og de vilde præstationer, som er resultatet – uanset
hvor unødvendige og politisk ukorrekte de måtte være.
Nyd artiklerne om Z H2, Streetfighter V4 og alle de øvrige nyheder
i dette nummers 32 sider store sektion med højdepunkter fra EICMA.
Men kast også et blik på prøvekørslen af Ducati’s Panigale V2, der er
et skoleeksempel på, at en velvalgt balance mellem motorcyklens
størrelse og dens kræfter er vigtigere end vild power i sig selv.



What is Readly?

With Readly you can read Motorrad Denmark (issue 2019-12-05) and thousands of other magazines on your tablet and smartphone. Get access to all with just one subscription. New releases and back issues – all included.

Try Readly For Free!

 

Motorrad Denmark

www.motorrad.dk


Motorrad Nordic AB

www.motorrad.se